Fantastisk beliggenhed centralt i byen og med tilknytning til mall. Nemt at finde frem til med bus/tram eller bil (omend dyr parkering), og endda gående, da man kan se toppen af hotellet fra mange forskellige steder i Edinburgh og altid finde frem.
Værelserne var smukke, rene og en fornøjelse at være i. Det var dejligt at starte hver morgen med et tryk på en knap, og så rullede gardinet fra til en skøn udsigt.
Både elevator og trapper var fine, og deres bar på 11. sal med panorama udsigt var spændende indrettet.
Amazing spa - behandling, personale og produkter i top.
Lidt svær kommunikation med hotellet på flere fronter, selvom de altid var venlige og høflige. Tog dem bl.a. flere dage om at svare tilbage på mails før vores ankomst, samt de forholdt sig ikke korrekt til indholdet i mails - hvilket de dog undskyldte mange gange for, samt opgraderede vores værelser - så alt er tilgivet på denne front. Desuden var det en enkelt bestemt person, som var sværest at kommunikere med, og det er synd at bedømme opholdet ud fra en enkelt person, selvom det har haft betydning for vores oplevelse.
Forespørgsler på f.eks. flere friske håndklæder eller toiletpapir tog timer om at opfylde, og morgenmaden var af varierende kvalitet (dog for det meste rigtig god). Granola på yoghurt var blød som grød, og smoothies var kun tilgængelige 1 ud af 5 dage. Men det er mindre misfornøjelser ift. den samlede oplevelse.
5 stjerner fordi de valgte at reagere på deres fejl, rettede op og undskyldte.