Vi fik et værelse, hvor der kun var et rigtigt gardin for et af vinduerne - i det andet vindue var der opsat et gennemsigtigt gardin der ikke dækkede hele vinduet. Solen stod op kl 4:30 og lige uden for vinduerne var der en balkon/svalegang som alle på hotellet og i opgangen i øvrigt havde adgang til. Vi havde med andre ord glæden af et værelse der var fuldt oplyst fra kl 4:30 og som en del andre kunne se direkte ind i. Vi gjorde personalet opmærksomme på problemet og meldingen var, at de ville gøre hvad de kunne for at løse problemet. Da vi kom retur senere på dagen var meldingen at de ikke kunne fikse gardinet og ikke kunne flytte os til et andet værelse før den sidste nat. Indtil da kunne vi få et par hjemmesko?! og et par sovemasker. Vi forsøgte at forklare, at det ikke var verdens bedste løsning; men talte for døve øre. Da vi på sidstedagen fik tilbudt et andet værelse var det et værelse med vindue ud i en trappeopgang (læs andre anmeldelser). Alt i alt middelmådige værelser og dårlig service. Dertil kommer at morgenmaden er meget sparsommelig (toast, nutella, pålæg, ost, juice, kaffe, yoghurt, hårdkogte æg, cornflakes, havregryn og choco pops).
Værelset var rent da vi kom, men der blev ikke fjernet brugte kopper og glas og der blev ikke fyldt toiletpapir, kaffekapsler mv. op under opholdet.
Personalet er ungt - ganske søde og rare, men de havde ikke beføjelse til at gøre noget ved noget.
(+) Hotellet ligger godt
(-) Alt det andet