Vi har overnattet på dette hotel flere gange, og vi har altid været super tilfredse. Denne gang blev vi dog skuffede, idet standarden synes at være faldet. Afløbet i brusenichen var stoppet, så jeg nær havde oversvømmer værelset. Dette kan dog ske for enhver, så det var ikke så tragisk. Vi meldte det i receptionen, og der blev tager hånd om problemet. Morgenbuffeten var en helt anden sag. Der var næsten ingen udvalg, tørt brød og kold røræg og pølser. Af de 5 fyrfadslys under æg og pølser, brændte kun et da vi kom ned, og det slukkede kort efter. Damen som skulle have opsyn, sad inde ved siden af, og måtte hentes ved problemer med kaffemaskinen. Hun checkede ikke buffeten en eneste gang i løbet af de 45 minutter vi tilbragte der. Retfærdigvis skal siges, at næste morgen, med en ung mand til at passe buffeten, fungerede alt til fuld tilfredshed, men udvalget var stadig pauvert.