Jeg havde valgt et panorama værelse og beliggenheden af denne med en tilhørende terrasse og udsigt til golfbanen var perfekt. I værelset var der et køleskab, som ikke kølede. Der var tilmed mug i det i hjørnerne. Fugerne i brusekabinen var ligeledes præget af sort mug, som med kvalificeret rengøring burde være mulig at holde nede. Det varme brus skulle være inden kl 8, ellers var der ingen varmt vand.
Den første aften, hvor jeg spiste i restauranten, var lidt en farce. Personalet løb til tider rundt i mellem bordene og der herskede en stemning af kaos og dårlig logistik. Jeg er vidende om, at der var personale mangel, men denne oplevelse gjorde, at jeg ikke spiste der igen.
Morgenmaden var ok. Ikke noget overraskende/ekstraordinært. Jeg vil nok betegne den som simpel og havde der været salt i bøsserne til æggene, havde jeg nok kunne undgå irritation, også på denne front
Den mest positive oplevelse jeg havde, var personalet i receptionen. De gav en superfin rundvisning og var virkelig søde og gjorde, at man tænkte: Dette skal nok gå.