Vores ophold på Hotel Wenger Alpenhof var helt fantastisk! Det, der især gjorde indtryk, var den utroligt venlige og imødekommende vært, som fik os til at føle os hjemme fra første øjeblik.
Vi havde egentlig kun planlagt et kortere ophold, men vi blev så begejstrede for hotellet og området, at vi spontant forlængede med en ekstra nat. Hotellet var utrolig hjælpsomme og sørgede endda for, at vi kunne beholde præcis det samme værelse – med den skønneste balkon og en udsigt over bjergene, som man aldrig bliver træt af.
Beliggenheden er perfekt. Werfenweng er en hyggelig by med gode butikker, en afslappet stemning og fremragende ladeinfrastruktur til elbiler. Som gæst fik vi også rabat til den dejlige badesø og gratis tur med liften – en fantastisk oplevelse med udsigter, der tager pusten fra én.
Naturen i området er ganske enkelt spektakulær, og et besøg i Eisriesenwelt, verdens største ishule, er et absolut must.
Hotel Wenger Alpenhof er et sted, hvor gæstfrihed, komfort og naturoplevelser går op i en højere enhed. Vi rejste hjem med masser af skønne minder – og glæder os allerede til at komme tilbage. Vores varmeste anbefalinger og en drøm om at vende tilbage når det er vinter og prøve det af som skidestination!