Det er et meget børnevenligt hotel - ihvertfald i ferieperioder. Det er til gengæld også meget lydt. Dørene til værelserne har en pumpe der trækker døren i med et kæmpe brag, så man kan høre det mange værelser væk. Ikke fedt når man har et sovende barn der bliver vækket.
Poolen er lille, og derfor skal man booke tid. Men der er altså ikke plads til 4 voksne og 6 børn i på en gang, slet ikke når de 3 af dem er 8-10 årige drenge med krudt i rumpen.
Det kom åbenbart bag på hotellet, at de skulle have så mange familier i den uge, for de to tjenere der var på arbejde i bar/restaurant piskede rundt, og ventetiden på maden var for lang. Tør ikke tænke på hvordan det var gået hvis der havde været fuldt belagt.
Man skal tilvælge rengøring, hvilket er en god ting, men man må forvente at værelset er gjort rent når man ankommer, der havde ikke været støvsuget længe på vores værelse. Jeg tabte et etui til iPad, som var helt gråt af støv da jeg samlede det op.
Da vi skulle i poolen på 2. dag var der mangel på håndklæder, så vi kunne kun få udleveret et stk. heldigt at barnet havde sit eget med hjemmefra.
Senge og dyner var gode. Værelserne er små, og når køjesengen er slået ned, så skal man kravle over stigen fra dobbeltsengen