Vi havde et rigtig flot værelse, og morgenmaden var fantastisk! Der var dejlig stille på værelset og terassen fra værelset var perfekt til vores datters lur. Bartenderen lavede de lækreste non alkoholic drinks og var meget servicemindet. Opholdet var meget spontant booket, så da vi ankom med vores datter på 11 måneder, uden aftensmad i bagagen, lavede et totalt overskudpersonale fra restauranten en børneret, udenfor åbningstid, endda leveret til værelset, så vores barn kunne få mad inden sengetid - TAK, fra småbarns forældrene. Det eneste jeg vil påpege er, at vi blev taget imod af en lidt sur receptionist, som også rettede lidt for surt på sin kollega, og derefter udstillede hende til personen hun talte i telefon med, hvorfor jeg desværre ikke har givet top karakter på service - øv. Alt andet personale ydede nærværende, professionel og venlig service. Her taler vi både om rengøringen der kom med en trammeseng, tjeneren der leverede vores mad på værelset, bartenderne i baren og personalet i morgenmadsbuffet, og det resterende receptionist team. Efter en kaotisk rejsedag, var det skønt at lade op og blive vartet op af sådan et hold i de skønneste faciliteter.