Vi boede 2 voksne og en teenager på værelse 100, som var dejligt stort. Udover et kæmpe rum, var der også en havestue samt en terrasse. Der var desuden et lille køleskab, som dog ikke blev helt koldt, men holdt tingene kølige.
Desværre var WiFi elendigt, og der var ikke forbindelse til de fleste kanaler på tv'et.
Desuden virkede det ene sæt stikkontakter på den ene side af sengen ikke. Aircondition var god, men slukkede af ukendte årsager af og til, også midt om natten.
Der var en lille pool, som var lækker. Den lå mellem to bygninger, så der var ikke så meget sol, men man kunne ligge på liggestole i haven og nyde solen.
I kælderen var der et fint fitnesslokale med godt udstyr og lidt forskellige maskiner, dog ikke et løbebånd.
Morgenmaden var rigtig god, og det var muligt at bestille forskellige æg-retter, fx omelet og røræg. Rigtigt flinkt personale, hvor de fleste talte virkelig godt engelsk.
Rengøringen var i top alle 6 dage, vi var der.
Der var ikke mange interessante spisesteder eller andet i området, så der skal man en tur til Basel eller andre steder i bil. Bus 38 kørte til Basel centrum.