Man bliver på forhånd oplyst om, at der ikke foreligger mulighed for køb af mad ud over morgenmaden. Den er til gengæld helt fantastisk; der bliver dækket et fint og velassorteret bord, af en yderst imødekommende værtinde. Vi var meget tilfredse og nød at have maden “for os selv”, frem for at skulle tage fra en morgenmadsbuffet.
Værelserne er pæne og rengjorte, og indeholder hvad man har brug for, for at få en god nats søvn. Og skulle man have lyst til at se fjernsyn, så forefindes et sådant på hvert værelse. Ovenikøbet med mulighed for at vælge imellem flere forskellige, herunder danske, kanaler.
Vi kunne godt lide at befinde os på et hotel, som netop har en årelang historie i Oksbøl. Det har ændret sig igennem tiden, hvilket også har sin charme. Min familie og jeg - der har jyske aner - håber meget Turisthotellet får lov at bestå længe endnu!