Værelserne var nydeligt indrettede og med en flot udsigt over Manhattan Skyline. Faciliteterne (pool, tagterrasse, game room og fitnessrum) var flotte og indbydende og familievenlige.
Nogle af børnene fik lidt udslæt af at være for længe i poolen, så det kunne tyde på at vandkvaliteten ikke lever op til danske standarder. Til gengæld var det en pæn pool, og der var altid livredder tilstede.
Køkkenet var lækkert, men sparsomt indrettet. Vi kunne dog sagtens tilberede enkle måltider. Kaffemaskinen fungerede ikke da vi kom, men den blev lynhurtigt erstattet med en ny.
Der er gode togforbindelser til Manhattan, men man skal være opmærksom på, at det kan kræve flere slags billetter, hvis man skal rejse meget.
Hvis man leder lidt, kan man sagtens finde gode restauranter og butikker i lokalområdet.