
Italiens kunstmuseer er ikke overraskende blandt de bedste. Det smukke land er verdenskendt for sin kunst, der genfortæller en historie gennemsyret af storslået arkitektur prydet med kunstneriske udsmykninger uden sidestykke. Allerede tilbage i den romerske oldtid gik Italien forrest både arkitektonisk og kunstnerisk. Der er altså flere tusinde års kunst, kultur og historie at gå på opdagelse i, når du besøger Italien, der utvivlsomt byder på flere kunstskatte, end de fleste kan nå at se, om de så bosatte sig i landet. Italien er meget mere end pizza, pasta og vin, selv om nogen måske vil mene, at landet har en lige så rig historie på madfronten. Tag et kig på disse syv utrolige kunstmuseer – og så kan du stoppe for at få noget at spise bagefter.
Categoría: Parejas, Familias, Historia
Pave Julius 2. grundlagde Vatikanmuseerne i 1506, som i dag er de mest besøgte og blandt de bedste kunstmuseer i hele Italien. Museerne huser blandt andet Michelangelos Sixtinske Kapel, Rafaels værelser, kunstværker af renæssancemestrene Caravaggio, Leonardo da Vinci, Giotto, Lippi og Perugino, et galleri med moderne og nutidig kunst, et galleri med gobeliner helt tilbage fra det 15. århundrede, et galleri med kort helt tilbage fra 1572 og utallige skulpturer af renæssancemestre. Hvis du har Vatikanmuseerne på din rejseplan, kan du sørge for at overnatte i nærheden af Vatikanstaten og afsætte rigelig tid til at se alle de betagende kunstværker.
Ubicación: Viale Vaticano, 00165 Rom, Italien
Horarios: Mandag til lørdag fra kl. 09.00 til kl. 16.00
Teléfono: +39 06 6988 4676

Vatikanmuseerne
Categoría: Parejas, Familias, Historia
I Rom finder du også Galleria Borghese, som har til huse i en villa fra det 17. århundrede, der er tegnet af arkitekten Flaminio Ponzio. Denne sagnomspundne villa har en omfattende samling, som engang tilhørte kardinal Scipione Borghese. Kardinalens samling omfatter flere Bernini-skulpturer samt Berninis selvportræt fra 1623, en samling malerier af renæssancemesteren Caravaggio, nogle værker af Rafael, et gammelt og vestligt instrumentgalleri med egyptiske, græske og romerske musikinstrumenter, et moderne kunstgalleri samt et etruskisk museum. Det er nødvendigt at reservere på forhånd, hvis du vil ind og se den imponerende samling på Galleria Borghese.
Ubicación: Piazzale Scipione Borghese 5, 00197 Rom, Italien
Horarios: Tirsdag og onsdag samt fredag til søndag fra kl. 09.00 til kl. 19.00 og torsdag fra kl. 09.00 til kl. 21.00
Teléfono: +39 06 841 3979

Galleria Borghese
Categoría: Parejas, Familias, Historia
Tag turen videre til Firenze og Uffizi-galleriet på dit næste museumsbesøg. Dette galleri blev bygget i 1581 og betragtes som et arkitektonisk mesterværk fra renæssanceperioden. Hvis du har bare lidt kendskab til italiensk historie, kender du til Medici-familien, og en stor del af deres kunstsamling er nu udstillet i Uffizi-galleriet. Rygtet lyder, at et par kendte malere – måske du har hørt om dem – ved navn Leonardo da Vinci og Michelangelo fandt inspiration i galleriets skønhed. Så er der vist ikke grund til at sige mere. Galleriet udstiller nogle af Leonardo da Vinci og Michelangelos kunstværker og mange andre af tidens mesterværker. Hvis du lægger vejen forbi, er der overnatningsmuligheder i nærheden af galleriet, så du kan besøge det til fods.
Ubicación: Piazzale degli Uffizi 6, Firenze, Italien
Horarios: Tirsdag til søndag fra kl. 08.15 til kl. 18.50
Teléfono: +39 55 294883

Uffizi-galleriet
Categoría: Parejas, Familias, Historia
Kunstakademiet i Firenze gemmer på den måske nok mest berømte statue i verden, nemlig Michelangelos David. Det alene bør være grund nok til at slå vejen forbi. Ud over David og en omfattende samling af renæssancekunst har Kunstakademiet i Firenze også en imponerende samling af florentinsk gotisk kunst. Tag et kig på nogle af de ufærdige Michelangelo-værker, som galleriet har udstillet, og leg med tanken om, hvordan renæssancemesterens skulpturer kunne færdiggøres.
Ubicación: Via Ricasoli 58/60, 50122 Firenze, Italien
Horarios: Tirsdag til søndag fra kl. 08.15 til kl. 18.50
Teléfono: +39 055 238 8609

Kunstakademiet i Firenze
Categoría: Parejas, Familias, Historia
Skønne Firenze byder på endnu et af Italiens bedste kunstmuseer: Bargello Nationalmuseum. Dette museum inviterer ikke inden for i storslået arkitektur eller gamle gemakker for den italienske overklasse. Bargello Nationalmuseum var derimod tidligere et fængsel, og det kan dateres helt tilbage til 1225. Det tidligere fængsel er et besøg værd i sig selv, men højdepunktet er Bargello Nationalmuseum, som huser nogle helt fantastiske skulpturer af Donatello.
Ubicación: Via del Proconsolo 4, 50122 Firenze, Italien
Horarios: Dagligt fra kl. 08.15 til kl. 16.20
Teléfono: +39 55 238 8609

Bargello Nationalmuseum
Categoría: Parejas, Familias, Historia
Perugia i Italien er hjemsted for Umbriens Nationalgalleri. Hvis der er noget, Italien har masser af, er det renæssancekunst. Mange nævner Firenze som fødested for den italienske renæssancekunst, men hvis du er på udkig efter det sande fødested, skal du besøge Umbriens Nationalgalleri. Inden for Umbriens mure findes renæssancemalerier, der kan dateres helt tilbage til 1200-tallet, og de fleste af dem er malet i Toscana og Umbrien. Blandt kunstnerne finder du Angelico, Duccio, Francesco, Gozzoli og Perugino.
Ubicación: Corso Pietro Vannucci 19, 06123 Perugia, Italien
Horarios: Mandag fra kl. 12.00 til kl. 19.30 samt tirsdag til søndag fra kl. 08.30 til kl. 19.30
Teléfono: +39 75 5866 8415

Umbriens Nationalgalleri
Categoría: Parejas, Familias, Historia
Du kommer ikke uden om Venedig på din rejse til Italien. Når du har prøvet en klassisk sejltur i gondol gennem byens kanaler, kan du besøge Kunstakademiet i Venedig, som af mange anses for at være et af Europas bedste kunstmuseer. Venetiansk kunst tilhører en klasse for sig selv, og Kunstakademiet i Venedig er hjemsted for mange store venetianske værker fra det 13. århundrede op til det 18. århundrede. Det gode ved dette galleri er, at kunstværkerne er udstillet i kronologisk rækkefølge, så du kan se, hvordan venetiansk kunst har udviklet sig gennem århundrederne. Se værker af Bellini, Carpaccio, Giorgione, Tizian og Tintoretto, når du besøger Kunstakademiet i Venedig.
Ubicación: Campo della Carita 1050, 30123 Venedig, Italien
Horarios: Mandag fra kl. 08.15 til kl. 14.00 samt tirsdag til søndag fra kl. 08.15 til kl. 19.15
Teléfono: +39 41 522 2247

Kunstakademiet i Venedig
Este artículo incluye opiniones del equipo editorial de Go Guides. Hoteles.com compensa a sus autores por los artículos que se muestran en el sitio. La compensación puede incluir costos de viaje y otros costos.