Vi havde 3 overnatninger. Beliggenheden er fantastisk, i gåafstand til de bedste restauranter, caféer, museer, shopping, osv. i den gamle bydel/Centro. Hotellet er lille og smukt indrettet. Meget lækker morgenmad. Minibaren er inkl. i prisen og fyldes op dagligt. Glæd jer til aftenerne på de små torve 2 minutters gang fra hotellet. Stor suite og min mand på 2 meter nød, at der er meget højt til loftet.
Det negative er, at døren til balkonen ikke var lydtæt og selvom de forsøgte at lukke den helt til, måtte vi købe ørepropper for at falde i søvn og for at kunne sove, når der var trafik om morgenen. Der er ikke en dør til badeværelset, så man kan ikke liste i bad uden at vække sin partner. Der manglede knager til håndklæderne og der var en parfumestank på toilettet, som var meget ubehagelig. Sengen var utrolig smuk, men madrassen var alt for hård til os og vi var helt ødelagte i ryggen hver morgen. Dette er en smagssag. Kvinderne i receptionen var søde og hjælpsomme. Deres manager kunne godt lære noget af dem (han mente, at det ikke var hans problem, at døren ikke var korrekt installeret… men det er jo heller ikke vores). Spaen er helt ny, men vi gik ikke derned.
Hvis madrassen ikke var så hård og døren lukket tæt, så vi ikke blev generet af trafikken, ville vi have givet 5 stjerner.
Ps jeg har boet og arbejdet i Torino for 20 år siden, og I finder ikke en bedre beliggenhed :-)